SUNDHEDS.INFOTILDIG.DK

...Alt Om Sundhed
Sygdomme Behandlere E-Nr Symptomer Links
Vitaminer & Mineraler

Leksikon
Lægens leksikon
However in this age merchant cash advance you more than honest lenders.
Tandlægens Leksikon
However in this age merchant cash advance you more than honest lenders.
Psykiaterens Leksikon
However in this age merchant cash advance you more than honest lenders.
Jordemoderens Leksikon
However in this age merchant cash advance you more than honest lenders.
Sundhedsplejeskens Leksikon
However in this age merchant cash advance you more than honest lenders.
Fysioterapeutens Leksikon
However in this age merchant cash advance you more than honest lenders.
0

Myelografi


Myelografi/ radikulografi

Redaktionsgruppen
sundhedsinformation.dk


Myolografi

Ryg, rygmarv og spinalvæske
Ryggen består af rygsøjlen, spinalvæsken og rygmarven med nerver.

Rygsøjlen består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler, 5 lændehvirvler, korsbenet og halebenet. Mellem hver af hvirvlerne ligger der en mellemhvirvelskive. Stærke ledbånd rundt om og langs rygsøjlen holder søjlen sammen. Mellemhvirvelskiverne fungerer som stødpuder således at ryggen er bøjelig og kan "fjedre", når vi er i bevægelse. Med alderen kan skiven sprække, indholdet bule ud (prolaps), og det kan presse på nerver.

Rygmarven ligger i en kanal inde i rygsøjlen, rygmarvskanalen (spinalkanalen), beskyttet af knoglevævet og spinalvæsken, som er den vandige væske, som omgiver rygmarven. Ud fra rygmarven går der nerver som udgør nerveforsyningen til kroppen nedenfor hovedet. Nerverne går ud parvis, en højre og en venstre, svarende til hvert niveau i rygsøjlen.

Således udgår der 8 par halsnerver (en "ekstra" mellem kraniet og første halshvirvel), 12 par brystnerver, 5 par lændenerver, 5 par korsbensnerver og 1 par halebensnerver. Hver nerve forsyner et afgrænset område på kroppen med to hovedtyper nervefibre: Følenerver eller såkaldte sensoriske nerver, som fører beskeder ind til centralnervesystemet, og bevægelsesnerver eller såkaldte motoriske nerver, som fører beskeder fra centralnervesystemet og ud til muskler og sener i samme område.

Hvad er myelografi?
Myelografi er en røntgenundersøgelse af hulrummet (spinalkanalen) rundt om rygmarven og nerverødderne i rygsøjlen. I nedre del af spinalkanalen findes kun nerverødder og undersøgelse her kaldes derfor ofte for radikulografi. Kontrastvæske sprøjtes ind i hulrummet således at rygmarven og nerverødderne kan afbildes og forskydninger i dura mater kan påvises.

Dura mater er den hinde, som dækker indersiden af spinalkanalen. Undersøgelsen foregår enten i lænderegionen (lumbal myelografi/ radikulografi), i midterste del af ryggen (torakal myelografi) eller i halsregionen (cervikal myelografi). Ved en normal undersøgelse findes normal afgrænsning af rygmarven og nerverødder, som ikke bliver klemt.

Hvornår foretages myelografi?
Undersøgelsen benyttes mindre i dag end tidligere. MR og CT gir som regel bedre billeder og med ubetydelig gene for patienten. I enkelte tilfælde kan imidlertid myelografi/ radikulografi give information, som er vanskelig at få frem på andre måder.

Traditionelt er myelografi blevet udført for at påvise svulster, prolaps og forsnævringer i spinalkanalen, som skyldes ytre forhold, f.eks. slitageforandringer (artrose). Undersøgelsen er særlig aktuel, når der er stærk mistanke om afklemning af rygmarven eller nerverødder, som kræver behandling, og når andre undersøgelser giver ufuldstændige svar.

Patientforberedelser
Undersøgelsen er forbundet med noget ubehag. Først på grund af nålen, som skal stikkes ind i spinalkanalen, dernæst fordi nogen får generende hovedpine efter undersøgelsen. Det kan være en fordel at du ikke spiser i løbet af de sidste fire timer før undersøgelsen. Under fotograferingen ligger du på et bord, som bliver tippes op og ned, for at man skal kunne tage billederne. Det kan være nødvendig at give smertestillende medicin på forhånd for at eventuelle rygsmerter ikke skal forhindre gennemførelsen af undersøgelsen.

Er du allergisk, skal røntgenafdelingen varsles på forhånd. Kvinder i forplantningsdygtig alder skal undersøges for graviditet, eller undersøgelsen skal foretages i løbet af de første 14 dage efter menstruation. Dersom du er gravid, skal røntgenafdelingen informeres.

Rutinerne for opfølgning efter undersøgelsen varierer fra røntgenafdeling til røntgenafdeling. Et notmalt oplæg er, at du efter lumbal myelografi, må holde sengen i 3-4 timer. Hovedenden af sengen skal være hevet ca. 45 grader. Derefter kan du eventuelt tage hjem.

Har du fået udført cervikal eller torakal myelografi, bør du sidde i sengen ca. 4 timer. Derefter ligger du med ca. 20-30 grader hævet hoved til dagen efter. Det anbefales også at du ligger mest muligt i ro. På denne måde undgår du at kontrastvæske flyder opad i spinalkanalen og kommer op til hovedet. Efter undersøgelsen vil der hos nogen lække lidt spinalvæske ud fra rygmarvskanalen. Dette kan give hovedpine, men er ellers ufarlig. Hvis hovedpinen er kraftig og ikke forsvinder ved brug af almindelig smertestillende medicin, kan afdelingen kontaktes for behandling.

Undersøgelsen
Det kan variere noget mellem røntgenafdelingerne, hvordan undersøgelsen udføres. Informationen du får fra den røntgenafdelingen, som du skal undersøges på, er den som gælder. Stort set foregår undersøgelsen som forklaret nedenfor.

I løbet af det sidste døgn før undersøgelsen vil man lyse ind på (oftalmoskopere) og studere øjenbunden. Hvis trykket i spinalvæsken er for højt, vil det kunne påvises ved denne undersøgelse. Da afstår man fra at foretage myelografi, fordi der kan indtræde komplikationer.

Under undersøgelsen ligger du på siden med ryggen godt krummet. Man rengør indstiksstedet med desinficerende væske og tildækker omliggende hud. Røntgenlægen identificerer rigtigt indstikssted mellem to ryghvirvler. Der stikkes som regel i lænderyggen.

I nogen få tilfælde kan det være aktuelt at stikke i nakken. Lægen forsikrer sig om, at nålen er der, hvor den skal være, ved at blank spinalvæske pibler ud. Spinalvæsken sendes i nogen tilfælde til analyse på mikrobiologisk eller klinisk kemisk afdeling. Kontrasten sprøjtes ind. Billederne bliver normalt taget, mens du ligger på siden (begge sider), på maven og stående.

Du bliver bedt om at holde vejret ved billedoptagelserne for at undgå uskarphed på billederne.

Hvilke fund kan man gøre?
De almindeligste fund er påvisning af prolaps, hvor indholdet i en sprækket mellemhvirvelskive buler ud. Billederne vil kunne vise, om prolapset trykker på nerverne eller rygmarven (f.eks. ved iskias). Afklemninger af rygmarven kan vises, det samme gælder svulster i r

© 2012 - infotildig.dk Opret gratis behandler profil | Information | Kontakt | Sitemap
Informationen på sundheds.infotildig.dk er ment som støtte, og må på ingen måde tages som erstatning
for professionel rådgivning eller behandling af uddannet og godkendt læge.